Kom til Sjov & spas dag - Forårs arrangement hos Equility!

Dato og tid:

Søndag d. 23. maj og mandag d. 24. maj 2021 (Pinse) - Desværre ikke flere ledige pladser.

Starttider hver halve time fra kl. 9:00 til kl. 16:00 (forventet varighed pr. deltager 1 til 1,5 time måske lidt mere hvis i er to som går ruten sammen)


Vi gentager sidste års store succeser, Sjov & Spas for hund og fører.
Vi vil gerne dig og din hund til en sjov og lærerig oplevelse med masser af sjove udfordringer og du må naturligvis gerne tage familien med.


Der sendes hund afsted hver halve time. Hvis i er 2 gode venner, ægtefæller, kærester eller lignende som gerne vil følges ad på ruten, så må i gerne starte på samme tid (max 2 hunde må starte pr. halve time)


Rundt omkring på Equilitys grønne arealer vil vi have opsat en række poster som deltagerne skal finde frem til, og ved hver post har vi beskrevet en sjov opgave som hund og fører skal løse i fællesskab.


Opgaverne vil være meget forskellige, men de er skruet sådan sammen, så alle kan være med, uanset tidligere erfaring.  
Det er vores mål at du og din hund skal gå herfra, trætte og glade og med ny inspiration til alternative og sjove aktiviteter.


Sjov & spas dagene afholdes med enkeltstarter.
Vi sender deltagerne afsted med en halv times mellemrum. Dette sikrer at der hele tiden vil være masser af plads mellem deltagerne. Det giver ro for hundene, og så giver det også en stor sikkerhed ift. Corona.


Sjov og spas dagen er IKKE en konkurrence. Du får ikke points, og du skal ikke gennemføre opgaverne på hurtigst mulige tid.
Det vigtigste er at ALLE, både hunde og førere får en god, sjov og lærerig oplevelse.


Pris. 250 kr.
Prisen er pr. hund, og der skal være en primær fører til hver hund.
Det er tilladt at tage familen med som tilskuere.


Tilmelding:

Tilmelding er bindende og skal forudbetales straks du har fået reserveret en tid.
Når din deltagelse er bekræftet og du har betalt, kan du ikke aflyse din tid eller få tiden rykket til et andet tidspunkt.


Send en besked via Facebook Messenger til Equility og oplys følgende:
- Hvilken dato vil du gerne deltage
- Om det passer dig bedst med en formiddags- eller en eftermiddagstid

- Dit telefonnummer (bruges ikke i markedsføringsøjemed)
- Oplysninger om den deltagende hund (race, køn, alder)
- Ved deltagende hunde på samme starttid oplys Fulde navn på hundefører nr. 2 + Info om hund nr. 2

Pladserne fordeles efter ”først til mølle” princippet. Når vi har modtaget din henvendelse svarer vi tilbage om du har fået en plads og hvornår din starttid er. Du får også tilsendt information vedr. betaling, adresse, hvad du skal medbringe etc.


Vi glæder os til at give jer en fantastisk oplevelse.

Du finder link til vores Facebook side, samt knap til at skrive besked via Messenger længere nede på denne side.