Aflysning / udeblivelse


Aflyser du senere end 24 timer før bookning start vil prisen for den reserverede tid blive lagt oven i din næste leje af hallen.
Udeblivelse uden afbud medfører ekskludering fra den lukkede gruppe. Ved gruppearrangementer er der særlige regler for aflysning

Reserverede bookninger kan fra Equilitys side aflyses hvis hallen udlejes til heldagsarrangementer, eller hvis Equility skulle blive ramt af sygdom..


Ankomst og parkering
Ved ankomst skal du, med mindre andet er aftalt, blive i indkørslen ved lågen indtil du bliver hentet. 
Hvis du er tidligt på den, og den forrige kunde ikke har forladt hallen endnu, så vent med at tage din hund ud af bilen til Den forrige kundes hund er sat i bilen.

Dette for at sikre at vores egne hunde ikke er løs på ejendommen, og at de kunder der har booket hallen før dig er kommet ud derfra.

Der er plads til tre biler i indkørslen, ellers kan du parkere langs vejen (den er lukket længere ude, så der er ikke meget trafik) men spær ikke cykelstien.


Ring gerne på klokken der sidder på stolpen til højre for lågen. På den måde ved både vi, men også kunden der har lejet hallen før dig, at du er ankommet.
Hvis du er i god tid, så ring gerne, men forvent ikke at blive hentet før den aftalte tid. Er der ingen kunder i hallen henter vi dig når du ringer.

På turen fra parkeringspladsen og til hallen og retur bedes du, så vidt muligt og af hensyn til husstandens egne dyr, undlade at stoppe op foran vores udestue og foran hønsegården.
Vi er glade for de store tujaer der står i indkørslen, og henstiller til at du ikke lader din hanhund markere op af disse.


Hvis du har flexline på din hund på vej ned mod hallen SKAL denne holdes kort og bremset.


Ansvar
Træning i hallen og de omkringliggende arealer er for egen risiko, og Equility kan ikke drages til ansvar for skader på hund eller fører.


Hvis i er flere der deler en halbookning, så er det er altid den person der har foretaget bookningen af hallen som er ansvarlig for at informere de øvrige deltagere om vores regler og retningslinjer. Ved seltræning SKAL ALLE personer der træner i hallen tidligere have deltaget i en prøvetime.

Du kan ikke overdrage din bookning til andre uden forudgående aftale med Equility.


Der er mange genstande i hallen som hundene kan komme til skade på ved forkert brug. Det er altid hundeføres ansvar at kunne vurdere om hunden er klar til at bruge hallens udfordringer.


Antal hunde

Der må ikke på noget tidspunkt være mere end 4 hunde i træningsområdet på samme tid.


Forsikring og vaccination.

Det er ejerens/førerens ansvar at enhver hund de træner/medbringer i hallen er vaccineret mod de mest almindelige og smitsomme sygdomme, samt naturligvis ansvarsforsikret. Tjek selv med dit forsikringsselskab om det kræver udvidet forsikring at træne et sted som hos Equility.

Der kan til enhver tid kræves, at du viser dokumentation for at hunden er korrekt vaccineret og forsikret.
Er hunden syg (kennelhoste eller lignende), medtages den selvfølgelig ikke på matriklen.


Hunhunde i løbetid


Hunhunde i løbetid er velkomne, hvis det er muligt henstiller vi at i giver hunden løbetidsbukser på, men det er ikke et krav.
Giv besked hvis din hund er i løbetid så jeg kan informere brugere der kommer efter jer.

Tid

Det er nemt at glemme tiden når man træner i hallen. Husk at der kun er 5 minutter til at forlade hallen og få hunden i bilen inden næste kunde skal ind - stil gerne en alarm på din telefon så du ikke glemmer tiden.

Tilskuere
Tilskuere har kun adgang til hallen efter forudgående aftale med Equility. Tilskuere må ikke medbringe hund i hallen.


Toilette etikette


Din hund skal være luftet inden ankomst. Equility ligger ud til en forholdsvis fredelig lukket vej med cykelsti på begge sider. Her er det muligt at lufte din hund, men husk lige posen.


Sørg, som tidligere nævnt, for at hanhunde ikke markerer op ad vores store gamle tujaer, hold til venstre ned mod hallen.

Begræns markering (tis) op ad inventar i hallen bedst muligt. Vi ved at det kan være en udfordring fordi at der er jordbund i hallen, men gør jeres bedste for at begrænse markeringer. Skyl gerne efter med vand fra vandposten hvis uheldet er sket.


Hold øje med om din hund besørger, saml op efter den, poser skal smides i skraldespand der er markeret med "til hundeposer". Spanden står ved indgangen til træningsområdet.


Træn med omtanke


De svære "forhindringer" SKAL forceres roligt, for at sikre at hunden ikke træder forkert eller mister balancen.


Uerfarne hunde, meget ivrige hunde, eller hunde der ikke forudgående er trænet i balance og kropskontrol kan nemt komme til skade på nogle af “udfordringerne".


Udendørs områderne


Udendørsområderne må kun bruges efter forudgående aftale. Spørg gerne ved ankomst.


Undervisning


Det er ikke tilladt at bruge hallen til undervisning.


Generelle forholdsregler i hallen


Rygning i hallen er ikke tilladt.


Du må ikke smide spiseligt affald i affaldsposerne i hallen. Spiseligt affald tiltrækker uønskede gæster.


Hunde skal føres i line i den del af hallen som ikke er træningsområde. Der kan evt. gives tilladelse til at udføre nosework i denne del af hallen, men det skal aftales fra gang til gang.


Uerfarne hunde, meget ivrige hunde, eller hunde der ikke forudgående er trænet i balance og kropskontrol kan nemt komme til skade på nogle af “udfordringerne.
Af samme årsag er fri leg mellem flere hunde ikke tilladt i hallen. Spørg om i kan benytte en af plænerne hvis jeres hunde har brug for lige at "krudte af" sammen.


Brug gerne en sele på din uerfarne hund, så du kan støtte den og hjælpe den til balance hvis det skulle være nødvendigt. Det kan være en fordel at holde uerfarne hunde i snor de første gange, for at bevare roen og holde tempoet nede.


Det er ikke tilladt at benytte flexline i træningsområdet. Er du kommet hjemmefra uden "fast" line kan du låne en line hos os.


Equilitys personale har til enhver tid ret til at opholde sig i hallen. Har du en særlig grund til at I ikke vil forstyrres, eksempelvis ved træning af nosework eller hvis din hund er meget sensitiv skal du give besked herom ved ankomst.


Finder du fejl på noget af inventaret eller udstyr, så giv endelig besked herom så vi kan få fejlene udbedret.


De små redskaber der ligger til rådighed som eksempelvis bolde, figurantdyr, balance redskaber etc. er IKKE hundelegetøj. Hvis din hund bider nogle af disse effekter i stykker skal du straks informere os herom.

NB! (dette gælder for alle besøgende i hallen) Så længe der er nationale anbefalinger omkring Covid-19 og begrænsning af smitte, er det vigtigt at du aflyser din aftale hvis du føler dig sløj, har feber eller lider af hoste eller andre symptomer på virus/forkølelse.
I vil blive bedt om at anvende hånddesinfektion inden I går ind i træningsområdet i hallen samt at vaske hænder ved vandposten inden I forlader hallen igen.


Retningslinjer sidst revideret d. 28-05-2020


Copyright © All Rights Reserved